Forår 2025 06.01.2025  -  17.05.2025
Vejledning

Babysvømning (Baby)

Baby ca. 6 mdr. - 2 år, 30 min. 

Vandtilvænning og tryghed er nøgleord. Der arbejdes med greb og støttemåder, som tilgodeser barnets bevægelser og aktiviteter i vandet. Målet med undervisningen er udover at skabe positivt samvær mellem forældre og barn at styrke barnets motoriske udvikling, stimulere selvredning og den rigtige kropstilling i vandet. Indlæringen sker i form af lege og øvelser bl.a. dykke- og flyde øvelser, fald/hop fra kant og sanglege.

Oprykning til småbørn.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Begynder (BE)

Begynder ca. 6 - 10 år, 30 min. 

Formålet med holdet er igennem en variation af leg og banesvømning, at indlære de grundlæggende færdigheder inden for svømning og skabe fortrolighed med vandet i det store bassin. På dette hold bliver der brugt svømmebælte. Børnene undervises i de 4 grundfærdigheder: vejrtrækning, elementskift, fremdrift og balance. Børnene lærer at beherske crawl og rygcrawl i grovform, at lave delfinbevægelsen, at springe I vandet på forskellige måder bl.a. hovedspring, at slå kolbøtter, at dykke efter ting uden at holde sig for næsen, at kunne flyde og glide i vandet. Målet med holdet er at lære at svømme uden bælte og blive fortrolig med vand i en større dybde.

Oprykning til let øvede.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Småbørn (SMÅ)

Småbørn ca. 3 - 5 år, 30 min.

Vandtilvænning og tryghed er fortsat nøgleord. På dette hold arbejdes videre med grundlæggende selvredning og udvikling af grundfærdighederne. Målet med undervisningen er udover at skabe positivt samvær mellem forældre og barn, at barnet lærer at holde vejret, at dykke, at flyde på mave og ryg samt at skabe fremdrift med både arme og ben i vandet. Indlæringen sker i form af lege og øvelser med og uden hjælpemidler.

Oprykning til plask og leg.

Tilmeld/Læs mere - (2)

Let øvede (BLØ)

Let øvede ca. 7 - 10 år, 45 min. 

Formålet med holdet er at videreudvikle svømmernes færdigheder indenfor crawl og rygcrawl samt indlæring af brystsvømning og butterfly i grovform. Der arbejdes stadig med de 4 grundfærdigheder: vejrtrækning, elementskift, fremdrift og balance.

Crawl og rygcrawl finpudses med rotation og streamline. I forsættelsen af kolbøtter startes på indlæring af vendinger i grovform. Der forsættes med forskellige spring fra vippe og startskamler, startspring fra kanten, brystsvømning og butterfly med vejrtrækning i grovform, behersker vandtrædning.

Oprykning til øvede.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen frisvømning (VFS)

Voksen frisvømning 30 eller 45 min. 

En mulighed for at komme i vandet og røre sig f.eks. samtidig med at ens børn svømmer. På holdet er der tilknyttet en livredder, men der undervises ikke.

Tilmeld/Læs mere - (2)


Nyheder