Begynder ca. 6 - 10 år, 30 min.
Formålet med holdet er igennem en variation af leg og banesvømning, at indlære de grundlæggende færdigheder inden for svømning og skabe fortrolighed med vandet i det store bassin. På dette hold bliver der brugt svømmebælte. Børnene undervises i de 4 grundfærdigheder: vejrtrækning, elementskift, fremdrift og balance. Børnene lærer at beherske crawl og rygcrawl i grovform, at lave delfinbevægelsen, at springe I vandet på forskellige måder bl.a. hovedspring, at slå kolbøtter, at dykke efter ting uden at holde sig for næsen, at kunne flyde og glide i vandet. Målet med holdet er at lære at svømme uden bælte og blive fortrolig med vand i en større dybde.
Oprykning til let øvede.